
Hurtig recovery for tilbagevenden til arbejdspladsen – få din leder eller direktør tilbage uden lang sygemelding
Stress i ledelsen
Når vores ledere og direktører får stress
Holdninger og meninger om den rette behandling er ofte ens. 2-3 uger hjemme for restitution og derefter behandling hos psykolog eller coach, samt forsigtig opstart, når lederen er klar igen. Det kan tage et sted mellem 1 – 6 måneder.
Hurtig recovery for tilbagevenden til arbejdspladsen
Vi har igennem 20 år arbejdet med stress og har haft mange hundrede ledere igennem vores hænder.
Vores behandling er, ved første øjekast, den samme som ovenstående. Den afgørende forskel er dog, at vi igennem faserne monitorerer og støtter medarbejderen med hjælp fra erhvervscoaches, samt psykoterapeuter med stress som speciale.
Stress rammer hjernen
Området i hjernen, som klarlægger muligheder og løsninger, bliver sat ud af spil. Det betyder, at vi får svært ved tage beslutninger som før. Det har en afgjort negativ betydning for det psykologiske velbefindende.
Man oplever at blive en forringet udgave af sig selv, hvilket for nogle kan betyde at returnere til arbejdet for tidligt. For andre kan det betyde, at de bliver væk for længe, ofte anbefalet af egen læge eller psykolog.
Kontorplads
Efter restitutionen, eller samtidigt med, tilbyder vi en plads hos os
Et kontor i én måned eller længere tid, hvor ledere bliver hjulpet tilbage understøttet af:
- BrainWork
- Meditationer
- Styrkebaseret træning.
Vi ved, at arbejdsprocesser og projekter nænsomt kan gennemføres med små skridt trods stress, at vi kan holde processer i gang. Blandt andet kan lederen afholde møder hos os, hvilket betyder, at denne returnerer psykologisk stærk og i en oplevet kontroltilstand.
Indflydelse og mening er de to store psykologiske parametre for hurtig recovery, og igennem vores understøttende proces har lederen stadig sin kontrol, indflydelse og returnerer med langt større selvværd og genfunden tro på sig selv.